En rigtig professionel malermester

Her får du personlig rådgivning og vejledning hele vejen igennem, baseret på mange års erfaring kan vi sammen finde den rigtige løsning på dit projekt.

Overvejer du en ny farve i stuen, er børnene vokset fra barndommens yndlingsfarve eller skal kontoret friskes op? Er radiatorerne blevet grimme og dørene skrammede? Måske ved du præcist hvad du vil have, måske ikke helt endnu?

Helt grundlæggende er farvevalg en af de store beslutning og det kan gøre en stor forskel for rummets udtryk. Ikke alle farver egner sig til alle typer rum, det betyder noget hvilken effekt du ønsker og hvordan rummet skal bruges.  Faktorer som naturligt lysindfald, mod hvilket verdenshjørne rummet vender, hvilke typer kunstigt lys du ønsker at anvende, har betydning. Jeg tilbyder at komme og kigge på dine lokaler og give dig praktisk rådgivning om farve og materialevalg, så du kan få det resultat, der lever helt op til dine forventninger.

Jeg har over 30 års erfaring som malermester(siden 1989), de 24 som selvstændig, og jeg håndterer din opgave personligt fra start til slut.  Jeg betragter det som en tillidssag at løse din maleropgave professionelt, aftaler med mig holder og uanset opgaven, så leverer jeg kvalitet og faglighed fra start til slut.

Jeg tilbyder rådgivning og opmåling, så du får en pris du kan regne med.

Jeg udfører udvendig såvel som indvendig maling for både erhverv og private – bl.a. maling af udvendigt træværk, maling af vinduer og døre, mindre pudsningsopgaver af facader, indvendigt pudsarbejde, vandskuring af vægge, loftsmaling, opsætning af papirtapet, glasvæv eller filt samt sprøjtemaling af radiatorer.

Jeg udfører desuden specialopgaver som opsætning af stuk og pålægning af bladguld.

Ring og lad os få en snak om hvordan dine overvejelser kan blive udført

Du træffer mig på telefon 20 25 29 37